Billedet                                                                                     Tekst er Copyright Rud Tingmose

Tilbage

 

der stod et billede
af mig
på dit bord
men
du glemte
at støve det af
og pudse glasset

jeg fortæller dig nu
at det er forældet
for furerne
i mit ansigt
er blevet dybe
øjnene
er matte
og huden er som
kalkede grave

nu står jeg
i de dybe huler
og maler minderne
på væggene
med sorte og grå
farver
af asken fra den ild
der brændte
i mig.