Retrospektiv                                                                        Tekst er Copyright Rud Tingmose

Tilbage


jeg ser ham
ligge der
på marken
hvilende på ryggen
blindt stirrende
mod det uendelige

drengen
råber tavst
om hjælp
og hans råb
giver genlyd
i fjerne stjerner

langsomt
uendeligt langsomt
siver roen ind
i hans forpinte
sjæl

som voksen
stod jeg der
på marken
igen

og gav ham
håbet
og roen
hans råb var
blevet hørt

for
jeg står her jo
i dag
og hjælper ham op
mange år efter.